BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
ARBEJDSSTED
Dansk Installations Teknik er placeret centralt på Fyn. Ansættelsesstedet er Bøgebjergvej 56, 5672 Broby.
VIRKSOMHEDEN
I næsten 40 år har Dansk Installations Teknik, DIT bidraget til opførelse af typehuse og rækkehuse i Danmark. Dette er sket i samarbejde med byggefirmaer som Huskompagniet og Eurodan.
Virksomheden har to hovedindsatser, nemlig VVS og El.
Som afdelingsleder bliver du en del af et kontor/administrationsmiljø på 7 medarbejdere i Broby på midtfyn. Herudover råder virksomheden over egne dygtige montører.
DIT har en stor ekspertise og kompetence på El-området og vil i de kommende år udvide via tætte samarbejder inden for nybyg. Ønsket er at få styrket El-teamet og her bliver den kommende afdelingsleder en central person.
STILLINGEN
Stillingen som afdelingsleder med El-installatør baggrund har reference til teknisk direktør/indehaver Per Gregersen.
OPGAVEN
Der søges en kompetent og dygtig afdelingsleder som kan varetage denne spændende opgave. Du skal derfor have lyst og interesse i at bidrage til en udvikling af organisationen og sikre gode relationer til eksisterende og nye kunder.
Opgaven indeholder:
- Ledelse, koordinering og organisering af opgaver inden for El-området
- Personaleledelse, herunder sætte det rigtige hold til fremtidens afdeling
- Sparring/koordinering med montører og øvrige kollegaer
- Etablere gode arbejdsrelationer til kunder og samarbejdspartnere
- Økonomistyring, herunder indkøb og kundeaftaler
- Afrapportering og samarbejde med direktør/ejere
Virksomheden har gode ordre i pipelinen og derfor er der et ønske om snarlig tiltrædelse.
KANDIDATEN
Som kandidat har du en El-installatør uddannelse. Du har erfaring som elektriker og optimalt har du også erfaring med ledelse. Vigtigt er at du ser lederrollen som en vigtig del af din arbejdsdag.
Personlige kompetencer inden for organisering, motivation, forretningsforståelse og lyst til at udvikle en dygtig afdeling vægtes højt. Du vil få en centralrolle i virksomheden og du får muligheden for at sætte dit personlige aftryk i udvikling af El-afdelingen. Du er ambitiøs og du har gå på mod. Du brænder for at skabe resultater sammen med andre. Du er kundeorienteret og du kan motivere dine kollegaer.
Din profil omfatter bl.a.:
- Du er selvmotiverende med en selvstændig profil.
- Det betyder noget for dig at komme i mål med dine opgaver.
- Du udviser en faglig nysgerrighed, som også smitter af på dine kollegaer.
- Du motiveres af og har erfaring med nybyg projekter og specielt typehuse/rækkehuse.
- Har du ledererfaring så er det et ekstra plus, det er dog ikke en forudsætning.
- Du er god at samarbejde med og du udviser forretningsforståelse
UDDANNELSE
Det er en forudsætning at du er uddannet el-installatør.
SPROG
Dansk i skrift og tale
IT
Bekvem bruger af Office pakken og tryg i PC arbejdet, da dette er en stor del af din hverdag. Virksomheden anvender E-conomic til planlægning og økonomistyring.
BOPÆL
Den ideelle kandidat er bosiddende på Fyn.
GAGEPAKKEN
Der tilbydes en fast attraktiv løn efter kvalifikationer. Stillingen er tilknyttet pensionsordning. Hertil telefon og PC. Der følger en sundhedsforsikring med i ansættelsesforholdet.
TILTRÆDELSE
Tiltrædelse snarest mulig og senest 1. december 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faaborg-Midtfyn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Target People, Strandtoften 4, 5600 Faaborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://0.hr-on.com/show-job/161692?linkref=133075&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902001