Stort cykelløb betyder ændrede trafikforhold d. 9. juni

dato

Gran Fondo World Series cykelløb finder sted på Fyn d. 8.-9. juni 2024. På andendagen kommer rytterne blandt andet igennem Faaborg-Midtfyn Kommune.

Den 9. juni kommer cykelløbet Gran Fondo gennem Faaborg-Midtfyn.

Det kan betyde ændrede trafikforhold for dig, hvis du bor på eller i nærheden af strækningen. Rytterne kommer blandt andet igennem Vester Aaby, Diernæs, Millinge, Svanninge, Sandholts Lyndelse, Vester Hæsinge, Nr. Broby, Nr. Lyndelse, Gestelev og Herringe.

Du kan læse mere om, hvilke tidsrum trafikken er særligt påvirket i de enkelte områder på kortet på denne side: Gran Fondo cykelløb i Faaborg-Midtfyn (fmk.dk)

Hvis du bor på ruten, har du formentlig allerede fået besked fra Danmarks Cykle Union i din e-Boks.

TILKØRSEL TIL VALGSTEDER
Da der den 9. juni også er valg til Europa-parlamentet, kan der være valgsteder, som er sværere end vanligt at komme til i bil.

Ved fire af kommunens valgsteder – Bøgebjerghallen, X-huset i Vester Hæsinge, Nr. Brobyhallen og Carl Nielsen Hallen – er der indført trafiksluser i det tidsrum, hvor rytterne passerer. Der er også ændrede tilkørselsforhold for Svanninge Sognegård i en periode.

Hvis du er tilknyttet et af de nævnte valgsteder, får du direkte besked i din e-Boks vedr. det praktiske i den forbindelse. Du kan også læse mere på denne side: Gran Fondo cykelløb i Faaborg-Midtfyn (fmk.dk)

Gran Fondo er for både nye og erfarne ryttere og giver mulighed for at kvalificere sig til Gran Fondo-mesterskabet i Aalborg senere på sommeren

Har du spørgsmål vedr. cykelløbet, kan du kontakte: trafikinfo@cyklingdanmark.dk

Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.