Socialtilsyn Syd søger økonomikonsulent, eventuelt specialkonsulent, til det økonomiske tilsyn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Socialtilsyn Syd udvider nu med flere hænder til at understøtte opgaven med det økonomisk tilsyn. Derfor søger vi en økonomikonsulent.

  • Er du analytisk, talstærk og arbejder du struktureret og målrettet med stillede opgaver?
  • Arbejder du selvstændigt og sætter en ære i at overholde deadlines?
  • Kan du både udfordre, inspirere, vejlede og kontrollere?
  • Kan du trives i tætte samarbejdsrelationer med andre faggrupper?
  • Vil du være en del af en organisation, som forventer, at du tager medansvar for fælles praksis og hvor dit arbejdsfelt er centreret om sociale tilbuds økonomi, budgetlægning og økonomiske modeller?
… så kan du meget vel være Socialtilsyn Syds kommende økonomikonsulent til økonomiafdelingen!

I Socialtilsyn Syd lægger vi vægt på en høj faglighed, hvor vi hele tiden tilstræber at udvikle os og vores tilgang til opgaven.

Du vil blive en del af et tværfagligt sekretariat, med kompetencer inden for jura, økonomi, administration, data m.v. Vi har et godt socialt miljø, en uformel omgangstone og lægger vægt på samarbejde om opgaven.

Socialtilsyn Syd er en arbejdsplads med en uformel omgangsform, hvor der er let adgang til ledelse og kollegaer i alle funktioner - dette med henblik på organisatorisk læring og fælles praksis.

Dit arbejdsfelt
Socialtilsynenes hovedopgave er at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud, herunder disses økonomi.

Dit primære arbejdsfelt vil være godkendelse af budgetter, nøgletal og årsrapporter for offentlige og private tilbud, herunder kvalificering af nøgletal på tværs af de tilbud, som vi fører tilsyn med.

Du vil indgå i økonomiteamet der varetager tilsynsopgaven med både private og offentlige tilbuds økonomi samt plejefamiliers økonomi.

I samarbejde med tilsynskonsulenterne sikre afdelingen, at sociale tilbud til udsatte borgere har en økonomi, der er bæredygtig, giver mulighed for fornøden kvalitet i forhold til prisen og som har den fornødne gennemsigtighed.

Om dig forstiller vi os at du
  • Har økonomisk indsigt og forståelse
  • Er analytisk stærk
  • Har stor erfaring med at arbejde med Office-pakken, specielt Excel
  • Er serviceminded og har gode samarbejdsevner
  • Arbejder struktureret og bevarer roen i travle perioder
  • Ser en udfordring i at samarbejde med flere faggrupper
Det er ikke centralt, hvad din baggrund er – det kan f.eks. være cand.merc.aud, HD, revisor eller en anden relevant uddannelse med fokus på økonomi, og gerne kombineret med relevant erfaring. Det vigtigste er, at du brænder for at arbejde med udarbejdelse af analyser og procedurer samt at du ønsker at arbejde i et felt, hvor du gør en forskel for nogle af samfundets sårbare.

Endvidere tilbyder vi
  • Gode arbejdsvilkår i en kommune, der lægger vægt på god trivsel
  • Muligheden for at være med til at videreudvikle Socialtilsyn Syd som ansvarlig myndighed, professionelt tilsyn og moderne arbejdsplads
  • Grundig oplæring i opgaven, hvor der altid er mulighed for sparring med erfarne kollegaer.
Om Socialtilsyn Syd
I Socialtilsyn Syd er vi 80 medarbejdere, som alle arbejder hen imod en fremtid, hvor vi sammen bliver klogere. Socialtilsyn Syd består af et sekretariat og to fagopdelte driftsafdelinger inden for hhv.  plejefamilieområdet og tilbudsområdet. Uafhængigt af, hvilken stilling og funktion, den enkelte udfylder, så vægtes fagligheden altid højest i Socialtilsyn Syd.

Socialtilsyn Syd er en del af Faaborg-Midtfyn Kommune og har til huse i nyindrettede lokaler i Nr. Broby.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge. For kandidat med den rette kvalifikation og erfaring kan ansættelse ske som specialkonsulent.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst til en løn der modsvarer kvalifikationer.
Socialtilsyn Syd indhenter straffeattest forud for en eventuel ansættelse.

Tiltrædelse
1. december 2023 eller snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Henvendelse vedrørende stillingen kan rettes til administrationsleder Claus Ribe Bagge 72 53 19 87.

1. samtaler forventes afholdt mandag den 23. oktober 2023 og 2. samtaler forventes afholdt fredag den 27. oktober 2023.

Det er vigtigt for os at få en dygtig kandidat, som kan trives med de rammer, der er for opgaven. Der vil derfor mellem 1. og 2. samtale indgå tests som en del af rekrutteringen.

Ansøgningsfrist tirsdag, den 17. oktober 2023, kl. 08.00.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Faaborg-Midtfyn Kommune, Østerågade 40, 5672 Broby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916161

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet