Servicetekniker/ reparatør til Løgismose i Broby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du kendskab til automationsudstyr og mekanisk udstyr i en kompleks produktion – og er du omstillingsdygtig og løsningsorienteret med et stærk gå-på-mod, så er det netop dig, som vi søger til en stilling som servicetekniker / reparatør til vores produktion i Broby.

Du bliver tilknyttet produktionen i Løgismose, som består af en mejeriproduktion samt produktion af henholdsvis pesto og færdigretter samt et mindre varelager. Vi er omkring 50 ansatte i produktionen, hvoraf hovedparten er produktionsmedarbejdere. Du vil blive tilknyttet Vedligeholdelsesafdelingen. I Vedligehold supporterer de hele produktionen og står desuden for vedligehold af bygningerne på lokationen.

Om jobbet

Vedligehold af vores maskiner og udstyr er helt afgørende for, at vi kan levere vores varer til tiden, og for at vores medarbejdere ikke skal forstyrres eller generes af unødige stop ved maskinerne.

Når du arbejder i Vedligehold, får du berøring med hele produktionen og stort set alle ansatte. Og arbejdet er præget af både rutinemæssige eftersyn og udbedring af fejl og pludseligt opståede udfordringer ved maskiner og udstyr. Som udgangspunkt ligger jobbet i dagtimerne, men skiftende arbejdstider kan forekomme og evt. vagtordning.

Om dig

Vi forventer naturligvis, at du er udlært elektriker, automatiktekniker, smed, mekaniker, maskinmester eller lign. – allerhelst med erfaring fra en lignende rolle i en produktionsvirksomhed.

Desuden ser vi gerne at du:

  • Kan fejlfinde på både mekaniske og elektriske anlæg
  • Har erfaring med automationsløsninger
  • Er fortrolig med IT
  • Er serviceminded og har gode samarbejdsevner
  • Kan arbejde selvstændigt og træffe egne beslutninger
  • Kendskab til Siemens PLC
  • Gerne erfaring med projektledelse
Om os

Løgismose blev etableret i 1965 og er i dag et af Danmarks stærkeste fødevarebrands, særlig kendt for en høj gastronomisk kvalitet, dedikeret fokus på smagen og håndværket og med en etisk holdning til, hvordan produkterne bliver til.

Vores mission er at skabe højkvalitets mad- og vinoplevelser, uanset hvor du møder brandet. Løgismose udvikler, producerer og indkøber fødevarer og vin til danske forbrugere gennem egne butikker og webshop, i dagligvarehandlen samt til virksomheder, restauranter, hoteller og udvalgte eksportmarkeder.

Det er vigtigt for os, at du forholder dig til vores brand og også tænker det ind i dit arbejde også som elektriker – vi bidrager alle til, at vores virksomhed fortsat kan bibeholde en stærk og seriøs position på i Danmark og i udlandet.

Mere information på vores hjemmeside.

Løn og ansættelse

Du vil blive ansat under Industriens Overenskomst med de forhold, som følger deraf. Derudover har vi lokalaftaler vedr. løn, fritvalg og afspadsering. Hertil kommer naturligvis også pensionsordning ved Industriens Pension og sundhedsforsikring. Og så har vi øvrige personalegoder såsom kantineordning og diverse medarbejderfordele.

Har du spørgsmål til stillingen, eller brug for uddybning af rollen, er du velkommen til at kontakte mejerichef Steffen Skovgaard på tlf: 60436683 mellem kl. 8 og 14.

Hvis du synes, at det lyder som noget for sig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi indkalder løbende til samtale.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Løgismose A/S, Ny Vestergade, 5672 Broby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002923

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet