Pædagogstilling på Midgård - Skab en tryg hverdag for udviklingshæmmede

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Midgård får en ny beboer og vi har derfor brug for flere hænder. Stillingen er på 37 timer (hvis du er interesseret i færre timer er det også en mulighed).

Forventet ansættelse 15.8.2024 eller hurtigst muligt derefter.

Midgård er et bo – og arbejdsfællesskab, som ligger i den lille landsby Ølsted på Midtfyn.

Vores botilbud og aktivitets- og samværstilbud henvender sig til 11 voksne udviklingshæmmede, som har behov for en rytmisk genkendelig hverdag og et socialt fællesskab. Vi har fokus på, at den enkelte kan føle sig som en værdifuld del af Midgårds fællesskab, og at de sociale kompetencer styrkes.

Arbejdslivet har en stor plads i beboernes dagligdag. Vi har vores eget aktivitets- og samværstilbud som består af et lille økologisk bageri, køkken og serviceaktiviteter.

Vi har en multiteoretisk tilgang. På Midgård vurderer vi, at vi kan støtte vores beboere bedst muligt, ved at tilrettelægge individuelle pædagogiske indsatser som tager afsæt i forskellige pædagogiske teorier og metoder.  Vi arbejder bl.a. med low-arousal tilgangen, anerkendene pædagogik og en nutidig Rudolf-Steiner pædagogik.

Vi ser stor værdi i at være en mindre arbejdsplads, hvor der er kort fra idé til handling. Vi udvikler stedet i fællesskab og ser det som en styrke, at vi er medarbejdere i mange forskellige aldersgrupper.

Inden du bliver ansat, vil du komme på en ”besøgsvagt”, hvor du introduceres til beboergruppen, arbejdsopgaver, den faglige tilgang og hvad det vil sige at være en del af Midgård.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et spændende arbejde.
  • Relevante kurser, supervision, mulighed for efteruddannelse (f.eks. pædagogisk diplomuddannelse).
  • Skemalagt ugentlig dokutid.
  • Ugentlige medarbejdermøder, hvor vi arbejder løbende med at udvikle det faglige fællesskab.
  • En fast arbejdsplan i hverdagene (med én fast hverdagsaftenvagt om ugen).
  • Økologisk kost.
  • God pensionsordning: 15% pension (10 % arbejdsgiverbidrag og 5% medarbejderbidrag)

 

På Midgård er der højt til loftet, et godt samarbejde mellem medarbejderne og det er altid muligt at få en snak med ledelsen. 

Arbejdstider:

Arbejdstiden er skiftende vagter som fordeler sig mellem dag-, aften-, weekend- og helligdagsarbejde.

Du skal regne med at arbejde lørdag eller søndag i hver anden weekend.

Du får som udgangspunkt en fast arbejdsplan som gælder et halvt til et helt år ad gangen undtaget herfra er juli måned og uge 51 og 52, hvor der arbejdes efter en anden arbejdsplan.

Du vil også indgå i et bagvagts-system. Som medarbejder på Midgård deltager man i beboernes ferierejser.

Arbejdsområder:

Dit kommende arbejde består bl.a. i at følge og støtte beboerne i dagligdagen, at fremme selvstændighed og valgmuligheder hos den enkelte beboer, verbal og fysisk støtte til personlige pleje, dokumentation (pædagogisk og sundhedsfagligt) og praktisk arbejde.

Du kommer til at arbejde med beboernes individuelle indsatsmål og VUM 2.

Hvem er du?

Du er uddannet pædagog, gerne med erfaring indenfor specialområdet. Du har interesse inden for specialområdet og er god til at dokumentere.

Det er vigtigt, at du kan se det spændende i de små fremskridt hos beboerne og har lyst til at fordybe dig i dokumentation.  

Vi ønsker os en medarbejder som:

  • har lyst til at være med til at skabe et trygt liv for beboerne på Midgård
  • er faglig bevidst og åben for at lære nyt
  • er reflekterende over egen og kollegaers praksis
  • er en holdspiller
  • har et roligt kropssprog og arbejder ud fra low arousal tilgang
  • er fysisk og psykisk stabil, kan acceptere, at der kan opstå pædagogiske konfliktsituationer og kan bevare roen og overblikket i pressede situationer
  • er indstillet på at arbejde efter Midgårds værdigrundlag
  • er mødestabil og fleksibel ift. arbejdstider dvs. du er indstillet på, at det at arbejde på et botilbud betyder, at arbejdstiden fordeler sig på alle tider af døgnet, i weekender, samt på helligdage

Kørekort B er en forudsætning for antagelse.

Stillingen er til besættelse 15.8.2024 eller hurtigst muligt derefter.

Vi afholder samtaler løbende i opslagsperioden.

Har du ikke hørt fra os senest d. 14.6.2024, er stillingen besat til anden side, og vi takker for din interesse.

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag. Ansøgningen mærkes ”Pædagog” og sendes kun på mail.

Bemærk at kun ansøgere med en relevant uddannelse kommer i betragtning.

Der er gode løn og ansættelsesforhold, men vi har ikke overenskomst.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Yderligere oplysninger fås hos forstander Malin Puhst, mail adresse: mp@midgaardfyn.dk

Hjemmeside: midgaardfyn.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Den selvejende institution Midgård Bo- og arbejdsfællesskab, Ølstedgårdsvej, 5672 Broby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052210

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet