Pædagog søges til midlertidig stilling med fokus på natur, dyr og madlavning i børnehave på gammel gård

dato

En af vores dygtige pædagoger skal på et halvt års orlov i perioden januar-juni 2026. Vi søger derfor en pædagog der kan udfylde de fodspor, i det halve år. Stillingen kan tilpasses fra 30-37 timer efter dine ønsker.

På Kaptajngården er madlavning, dyr, mark og have daglige tilbagevendende aktiviteter for børn og voksne… Vi søger blandt andet en pædagog der kan se sig selv i følgende:

  • Kan du give børn gode, glade, lærerige og oplevelsesmættede dage?

  • Kan du se mening (og pædagogik) i at børn er aktive medspillere i alt fra at skrælle gulerødder, lægge vasketøj sammen eller muge ud ved dyrene?

  • Kan du se dig selv i et hus, der betragter alle børn som en del af et samlet fællesskab og skabe den nødvendige struktur i dit eget arbejde?

  • Kan du bevare overblikket i børn, der leger og lærer på tværs af alder og samtidig være facilitator af aktiviteter, der er afstemt til børnenes udviklingstrin?

  • Kan du tænke muligheder og alternativer i stedet for begrænsninger i et hus, hvor regler kan være relative og skal give mening?

  • Har du gå-på-mod og lyst til at børnenes familier er en stor del af hverdagen og tør du arbejde på at skabe stærke relationer?

Lyder ovenstående som en beskrivelse af dig eller den pædagog du tilstræber at være? Så send os hurtigst muligt en ansøgning!

Hvem er vi? Vi har til huse på en gammel gård der danner rammen om en børnehave med dyr. Vores arbejde tager udgangspunkt i dyr og køkkenhave som ’noget’, der ender i køkkenets gryder til frokost. En frokost der er forberedt i fællesskab mellem børn og voksne. Madlavningen foregår sammen med børnene i en turnus mellem alle ansatte. Du vil derfor skulle forvente at have dage, hvor du står for madlavning.

Vi betragter børnene som ét fællesskab, men fordeler de voksnes ansvarsområder. Vi kalder det at strukturere de voksnes arbejde, for at skabe plads til at børnene får muligheder og valg i deres hverdag. Blandt andet kan børnene selv vælge om de vil være indenfor eller udenfor – her må vi som voksne søge derhen, hvor børnene er. Derfor er vores motto: ”Børnene ved, hvad de har lyst til og vi ved, hvad de har brug for”. Dermed også sagt at børnene skal stilles overfor passende udfordringer på en måde som giver deltagelsesmuligheder for alle i små og store fællesskaber.

Vi inviterer vores familier indenfor som en naturlig del af vores hverdag, i et forsøg på at skabe et hus der minder om et hjem. Vi inviterer dagligt til morgenmad for alle børn rundt om et morgenbord, som forældre også kan tage plads ved. Her mødes forældre på tværs, men også samarbejdet til os styrkes i hverdagens snakke og kendskab til hinanden.

Du vil indgå i samarbejde med 2 kollegaer med ansvaret for de yngste og nyeste børn i børnehaven. Her mødes I på årgangsmøder hver 2. / 3. uge og sparrer, planlægger og evaluerer.

Du er velkommen til at aftale et besøg eller få svar på eventuelle opståede spørgsmål. Her kan du kontakte Allan (leder) på telefon: 72 53 44 11.

Din ansøgning vedhæftet eksamensbevis og CV sendes til kaptajngaarden@fmk.dk. Samtaler afholdes løbende. Vi tilstræber at svare alle på mail som har sendt en ansøgning efter endt ansættelsesproces.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Gårdbørnehaven Kaptajngården S/I, Vestergade, 5672 Broby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/90cfd604-ec4b-4f2e-8bb8-a0c2ef8dd16b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet