Pædagog med stort "T" til Tommerup Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Undrer du dig over, hvad T'et står for? Hos os står det for Trivsel. Så brænder du for at arbejde med Trivsel i folkeskolen og for at gøre en forskel for de elever, der af og til har det svært i hverdagen? Er din værktøjskasse fyldt med erfaringer og idéer? Og vil du være med til at udvikle nye læringsmiljøer, hvor alle har mulighed for at udvikle sig følelsesmæssigt, motorisk og socialt? Så kunne det være netop dig, vi står og mangler på Tommerup Skole.

Hos Tommerup Skole søger vi en uddannet pædagog til arbejdet omkring temaerne trivsel og inklusion i hverdagen. En pædagog, der sammen med en kollega, skal være med til at definere arbejdet med trivsel på Tommerup Skole.

Hvem er vi

Tommerup Skole er en lokal folkeskole med elever fra 0.- 9. klasse. Vi har fra kommende skoleår ca. 270 elever fordelt på 14 klasser. Skolen er lokalt forankret, fysisk placeret midt i byen. Vores nyrenoverede og indbydende lokaler ud til vejen inspirerer til læring og leg.

Vi har en velfungerende SFO med lokaler i nær tilknytning til indskolingsklasserne, så hverdagen smelter naturligt sammen for elever og forældre.

Skolens personale består af 20 lærere, 6 pædagoger, 1 sekretær og 2 ledere. Fællesskabet og teamsamarbejdet er vigtige omdrejningspunkter for hverdagen på Tommerup Skole og i SFO’en. Stort set alle opgaver kalder på samarbejde – derfor forpligter vi hinanden i teamsamarbejdet.

Vores hverdag er præget af skolens værdier, som er faglighed, trivsel, åbenhed, nytænkning og ansvar. Disse værdier arbejder vi med, og de er med os i hverdagen og udgør dermed fundamentet for vores samvær. Humor og god energi er også en del af hverdagen på Tommerup Skole.

Hvem er du

Vi lægger vægt på, at du:

  • er rolig, vedholdende og relationelt stærk
  • kan arbejde selvstændigt og indgå i et forpligtende samarbejde med skolens øvrige ansatte
  • brænder for arbejdet med børns udvikling, motorik og trivsel
  • er fagligt dygtig og naturligt byder ind med refleksioner, ideer og nysgerrige spørgsmål ift. vores pædagogiske praksis
  • er kommunikativt stærk – både skriftligt og mundtligt
  • nyder et godt grin og byder aktivt ind i vores fællesskab på Tommerup Skole.
Løn og ansættelsesvilkår 

Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer ugentligt og med tiltrædelse den 1. august 2023.

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes, inden ansættelsen kan finde sted. 

Vil du vide mere

Har du spørgsmål eller behov for yderligere information, så er du velkommen til at kontakte skoleleder Thomas Nielsen på tlf. 25 23 28 05 eller viceskoleleder Majbritt Bastian Hansen på tlf. 21 24 32 93.

Du kan også læse mere om vores skole på www.tommerup-skole.dk

Ansøgningsfristen er torsdag den 15. juni 2023, og vi regner med at afholde samtaler onsdag den 21. juni 2023.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=531e6930)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune - Tommerup Skole, Stadionvænget, 5690 Tommerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=531e6930&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841154

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet