Ordrekoordinator/ salgssupporter søges til Løgismose

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du struktureret og serviceminded? Og har du erfaring med salgssupport og ordrehåndtering og -opfølgning? Så har vi en ledig stilling i vores salgssupport i Broby. Som ordrekoordinator skal du understøtte salgsorganisationen i Løgismose ved at yde en professionel service overfor kunder og leverandører samt bidrage til at sikre en effektiv og korrekt ordrebehandling og opfølgning på salgsprocessen.

Om jobbet

Dine vigtigste opgaver er:

  • Håndtering af salgs- og indkøbsordrer
  • Daglig koordinering med øvrige afdelinger i produktion og salg
  • Koordinering udadtil med kunder, transportører og leverandører
  • Opfølgning på salg og forecast
  • Vareoprettelse m.m.

Din arbejdsplads vil blive Løgismoses adresse ved Broby på Fyn. Du bliver en del af teamet Sales Operations med to andre dygtige og dedikerede kolleger samt teamlederen, som du vil få reference til. I afdelingen varetager vi mange forskelligartede opgaver forbundet med salg og indkøb af både handelsvarer og varer fra egen produktion. Afdelingen spiller en vigtig koordinerende rolle i Løgismose og er bindeleddet mellem salg, kunder, leverandører, produktion, indkøb og økonomi.

I denne stilling vil fokus primært ligge på den løbende koordinering med produktionen, hvor du skal sikre overensstemmelse mellem indgående ordre og mængden af producerede varer.

Om dig

Vi ser gerne, at du har erfaring fra en lignende stilling – og hvis du tilmeld har erfaring fra FMCG-branchen, vil det være et stort plus.

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men du kan fx være uddannet inden for kontor eller administration. Vigtigst er, at du er opsøgende, struktureret og løsningsorienteret i din måde at arbejde på – du søger selvstændigt at løse de udfordringer eller uoverensstemmelser, du måtte møde og får det løst gennem tæt samarbejde med kolleger i andre dele af organisationen.

Derudover forventer vi, at du:

  • Evner at holde mange bolde i luften samtidig
  • Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
  • Er løsningsorienteret og serviceminded
Om os

Løgismose blev etableret i 1965 og er i dag et af Danmarks stærkeste fødevarebrands særlig kendt for en høj gastronomisk kvalitet, dedikeret fokus på smagen og håndværket og med en etisk holdning til, hvordan produkterne bliver til.

Vores mission er at skabe højkvalitets mad- og vinoplevelser, uanset hvor du møder brandet. Løgismose udvikler, producerer og indkøber fødevarer og vin til danske forbrugere gennem egne butikker og webshop, i dagligvarehandlen samt til virksomheder, restauranter, hoteller og udvalgte eksportmarkeder.

Læs mere om os på vores hjemmeside www.loegismose.dk.

Løn og ansættelse

Vi er en moderne, dynamisk virksomhed, som naturligvis tilbyder ordnede ansættelsesforhold med attraktive personalegoder, herunder pensionsordning og sundhedsforsikring. Desuden har vi frokostordning og diverse medarbejderfordele. Vi vægter en fleksibel og bæredygtig arbejdsplads, hvor der skal være plads til den enkelte – og plads til, at privatliv og arbejdsliv kan hænge sammen på en velfungerende måde – for såvel arbejdsplads som medarbejder.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakt Louise Hedegaard-Elmsted på mail loel@loegismose.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Løgismose A/S, Ny Vestergade, 5672 Broby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011685

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet