Ledigt job som lagermedarbejder med fokus på plukning og pakning - Bliv en del af en førende virksomhed i fødevarebranchen!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med lagerarbejder? Og er du måske endda uddannet inden for lager og logistik - gerne suppleret med truckcertifikat? Er du samtidig ansvarsbevidst med en struktureret tilgang til dit arbejde? Så er det netop dig, som vi søger til vores lager i Broby.

Om jobbet

Som lagermedarbejder hos os vil din primære arbejdsopgave være at plukke og pakke indkomne ordre af alle vores egenproducerede varer såsom færdigretter, pesto og syrnede mejeriprodukter.

I kortere perioder kan der også opstå behov for at afløse i varemodtagelsen og med ordrehåndtering samt booking af transport.

Din arbejdstid vil ligge mandag til torsdag 10:00-18:00 og fredag 08:00-15:30.

Når du skal afløse dine kolleger ved ferier og fravær, kan det være, at du vil skulle arbejde på andre tidspunkter efter aftale.

Du kommer til at referere til koordinatoren for afdelingen, men den daglige drift planlægger du sammen med dine kolleger i afdelingen. Vi arbejder tæt sammen og lægger stor vægt på det sociale og den frie omgangstone. Det er vigtigt for os, at du prioriterer at hjælpe dine kolleger, når det er nødvendigt – og at du udviser den nødvendige fleksibilitet, det kræver, for at alle opgaver bliver løst til tiden.

Løgismose er en ordreproducerende virksomhed, der er relativt meget sæson- og kampagnedrevet. Det betyder, at vi i korte perioder og særligt i forbindelse med jul og påske har rigtig travlt.

Det betyder samtidig, at du skal være indstillet på at have en travl hverdag med mange løft og ved behov give en ekstra time for at komme i mål med tingene. Dette honoreres naturligvis, og overarbejde afspadseres og udbetales jf. gældende overenskomst.

Om dig

Du skal være omstillingsparat, mødestabil og have en god fysik. Du skal kunne arbejde selvstændigt, struktureret og have en systematisk tilgang til arbejdsopgaverne. Alle ordre og alt kommunikation i virksomheden foregår på dansk, og vi forventer derfor, at du taler og læse dansk rigtig godt.

Det vil samtidig være en fordel, hvis du kommer fra en ordreproducerende virksomhed og har erfaring med ERP-systemer, allerhelst Navision eller BC.

Om os

Løgismose er en førende virksomhed inden for fødevarebranchen, og vi har en stolt tradition for at levere kvalitetsprodukter til vores kunder i Danmark og udlandet. Med udgangspunkt i vores kerneværdier SMAG, HOLDNING og HÅNDVÆRK skaber vi en lang række velsmagende kvalitetsprodukter indenfor mad og vin. Læs mere på vores hjemmeside www.loegismose.dk

Løn og ansættelsesvilkår følger Industriens Overenskomst. Generelt tilbyder vi flere attraktive personalegoder, herunder sundhedsforsikring og diverse medarbejderfordele.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Løgismose A/S, Ny Vestergade, 5672 Broby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057139

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet