Ledige stilling som Servicekoordinator hos KEN Hygiene Systems A/S - Bliv en del af et dedikeret team!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Servicekoordinator søges til KEN Hygiene Systems A/S


VKCONSULTING søger for KEN Hygiene Systems A/S i Brobyværk en struktureret koordinator. Søger du en afvekslende hverdag med en stor kontaktflade, hvor du i samspil med gode kolleger er med til at gøre en forskel for kunderne? Så er det måske dig vi mangler på holdet.



Jobbet:  

Du bliver en del af Servicekoordinatorteamet, der varetager kundehenvendelser på telefon og mail. Du vil få et tæt samarbejde med resten af serviceteamet og Customer Service Manageren. Der vil være en bred berøringsflade ud imod teknikere og kunder samt internt i organisationen. Efter endt oplæring, vil du selvstændigt skulle varetaget dine opgaver, og da du bliver en del af et velfungerende team, er det vigtigt, at du er en teamplayer. 


Dine primære opgaver:


•    Telefonisk kundeservice samt koordinering af opgaver til landsdækkende teknikere

•    Lettere teknisk support til kunder

•    Ordrebehandling, tilbudsgivning og opfølgning

•    Registrering af data

•    Diverse ad hoc-opgaver

•    På sigt vil du indgå i vagtordning (tilkaldevagt)


Korrespondance på engelsk med kunder og samarbejdspartnere vil også forekomme.


Din profil: 

Du har en administrativ baggrund og erfaring fra en lignende udadvendt koordinator eller kundeservicefunktion, hvor du har været bindeled mellem kunder og kolleger. Det er en klar fordel, hvis du har teknisk indsigt eller erfaring fra en tidligere stilling, hvor du har samarbejdet med teknikere. Vi forventer, at du er stærk i planlægning, koordinering og prioritering af opgaver. Du arbejder struktureret, kan håndtere mange opgaver på én gang og er løsningsorienteret. Du er vant til at arbejde med it og har kendskab til et eller flere ERP-systemer. Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk er et must, både mundtligt og skriftligt.


Du trives i en travl hverdag, hvor du i samarbejde med dine kolleger får serviceret kunderne rundt i landet. Du elsker at være på telefonen, er engageret og har et højt service- og energiniveau, der smitter positivt af på dine omgivelser. Du motiveres af at skabe overblik, får opgaverne til at lykkes og har en kvik, opmuntrende og robust facon.  


Vi tilbyder:

En spændende og alsidig stilling i en international orienteret virksomhed med en af Danmarks bedste serviceorganisationer. Du indgår i et åbent og humoristisk miljø med frihed og råderum, hvor man ser frem til, at du byder ind med dit engagement og positive personlighed. Du får en grundig oplæring i både opgaver og produkter af dine kolleger i teamet og af firmaets teknikere. Der tilbydes pensions- og sundhedsordning samt kantineordning. 


Der er tale om en Try & Hire med henblik på fastansættelse. Der tilbydes pensions- og sundhedsordning samt kantineordning. Din arbejdstid er mandag-torsdag 7.45-16.00 og fredag 7.45-14.15.



Virksomheden:

KEN HYGIENE SYSTEMS A/S er en innovativ virksomhed med over 80 års erfaring inden for udvikling, produktion, salg og servicering af desinficerende opvaskemaskiner, bækkenvaskere og laboratorieopvaskemaskiner samt opvaskemaskiner til storkøkkener og fødevareindustrien. Vi tilbyder et bredt program af standardløsninger og udvikler specialløsninger til individuelle formål.

KEN indtager i dag en ledende position på det skandinaviske marked og har egne salgsselskaber i Sverige og Norge. Størstedelen af produktionen afsættes til vores eksportmarkeder gennem et vidtforgrenet forhandlernet, og ud over samhandel med en række europæiske markeder eksporterer KEN til flere mellemøstlige lande samt til oversøiske markeder som Japan og Australien.

Se mere om KEN Hygiene Systems A/S på www.ken.dk


Ansøgning: 

Matcher ovenstående dine kvalifikationer, og brænder du for at blive en del af teamet, hører vi gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via linket her. Der vil løbende blive afholdt samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Pernille Bauer Brun på tlf. 70 20 15 12 alle hverdage.


Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen. 


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

VKCONSULTING , Lerchesgade 31, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072731

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet