Konsulent til kvalitetssikring af tilsynsopgaven hos Socialtilsyn Syd

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Socialtilsyn Syd udvider nu med flere specialister.

  • Kan du arbejde projektorienteret med udvikling og implementering af nye tiltag
  • Er du metodisk velfunderet, arbejdsom og kan udtrykke dig sammenhængende og klart på skrift
  • Arbejder du systematisk, struktureret og målrettet med stillede opgaver
  • Har du den robusthed og faglige sikkerhed, der skal til for at indgå i et samarbejde med andre faggrupper, hvor du på en gang er lydhør og resultatorienteret
- Så kan du meget vel være Socialtilsyn Syds kommende konsulent!

I Socialtilsyn Syd lægger vi vægt på en uformel omgangsform, hvor der er let adgang til ledelse og kollegaer i alle funktioner - dette med henblik på organisatorisk læring og fælles praksis. Du vil blive en del af et tværfagligt sekretariat, med kompetencer inden for jura, økonomi, administration, data m.v. Vi har et godt socialt miljø, en uformel omgangstone og vægter samarbejde om opgaven.

Du vil blive en del af en mindre udviklingsafdeling, som ud over leder aktuelt består af en proceskonsulent. Afdelingen understøtter primært vores driftsafdelinger i etableringen af en solid tilsynsfaglighed - og supplerende indgår i samspil med Socialstyrelsen og de 4 øvrige regionale socialtilsyn om et styrket nationalt fokus på tilsynsopgavens varetagelse.

Som konsulent vil du stå overfor følgende centrale opgaver:
  • Bidrage til løbende udvikling og implementering af en kvalitetssikringsstandart for tilsynsarbejdet
  • Udføre kvalitetssikring ud fra Socialtilsyn Syds kvalitetssikringsstandart, både fra skrivebordet, men også med deltagelse på tilsynsbesøg
  • Evaluere resultater af kvalitetssikring, designe, introducere og formidle eventuelle tiltag på baggrund heraf
  • Øvrige ad-hoc opgaver
Om dig forstiller vi os, at du
  • har en relevant uddannelse indenfor projektledelse og kvalitetssikring – eller tilsvarende erfaringer
  • har kendskab til administrative processer og offentlig forvaltning
  • har overblik og er kvalitetsbevidst
  • har et stabilt godt humør som lader sig forstyrre - men ikke slå ud – af mange bolde i luften, trivielle arbejdsopgaver, ændringer i ledelsens prioriteringer, fagligt bøvl eller af andres perspektiver på opgaverne
Om Socialtilsyn Syd
I Socialtilsyn Syd er vi 80 medarbejdere fordelt på et sekretariat og to fagopdelte afdelinger inden for plejefamilie- og tilbudsområdet. Uafhængigt af, hvilken stilling og funktion, den enkelte udfylder, så er vi så ny en organisation at gode argumenter og handlekraft er helt central for at udvikle tilsynsfagligheden.

Socialtilsyn Syd er ét af fem selvstændige socialtilsyn, som 1. januar 2014 fik myndighedskompetencen til at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud inden for Region Syddanmark og Frederiksberg Kommunes geografiske område. Udover at føre kontrol med og understøtte udviklingen i de sociale tilbud, skal socialtilsynet også påse, at der ikke sker misbrug af offentlige midler.

Socialtilsynene er relativt nye og baseret på en lov, hvis anvendelse er ny, så der er til stadighed en naturlig og rimelig både lokal og national bevågenhed på socialtilsynenes arbejde - herunder om opgaven løftes kompetent, systematisk og ensartet overfor alle plejefamilier og tilbud. 

Socialtilsyn Syd er en del af Faaborg-Midtfyn Kommune og har til huse i nyindrettede lokaler i Nr. Broby.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse i henhold til relevant overenskomst, hvor de rette kompetencer honoreres gennem forhandling. Socialtilsyn Syd indhenter børneattest og offentlig straffeattest forud for en eventuel ansættelse. 
 
Tiltrædelse

1. december 2023 eller hurtigst muligt.
 
Yderligere oplysninger

Henvendelse vedrørende stillingen kan rettes til leder af udviklingsteamet Manja Rasmussen på telefon 7253 2174 eller proceskonsulent Kirsten Færing på telefon 7253 2894.

1. samtale forventes afholdt den 13. oktober 2023 og 2. samtale den 24. oktober 2023.

Det er vigtigt for os at få en dygtig konsulent, som kan trives med de rammer, der er for opgaven, så kandidater, der går videre til 2. samtale, skal mellem 1. og 2. samtale gennemføre tests af henholdsvis g-faktor og personlighed.

De to tests gennemføres hjemmefra i uge 42 og har en varighed af 1 time. Der gives en telefonisk tilbagemelding på testresultaterne af 1 times varighed.

Ansøgningsfrist den 6. oktober 2023, kl. 08.00.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Faaborg-Midtfyn Kommune, Østerågade 40, 5672 Broby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913647

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet