Handicaphjælper til dreng med Cerebral Perese og epilepsi på hyggelig gård på Midtfyn i blandet faggruppe

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drengen har Cerebral Perese, andre bevægelsesforstyrrelser og muskelspændinger, hvilket kan være udfordrende og smertefuldt. Hertil har han epilepsi.

Han bor i en hyggelig by med sine forældre og to ældre søskende på en gård på Midtfyn. Familien er glad for natur og udeliv, så der er rig mulighed for at tage ham med ud i haven eller gå en tur med klapvognen i nærområdet.

Trods manglende sprog og færdigheder har han en god respons og kontakt. Han er sansemæssigt sensitiv og har behov for nærvær og rolig kontakt. Han er lattermild og griner af selv små ting. Han er glad for musik og sang og samspillet med andre mennesker.

Din opgave indebærer at være sammen med drengen og at imødekomme hans behov. Han skal have hjælp til at blive bevæget/understøtte egne bevægelser, personlig pleje, mad med ske og sondeernæring samt mindre praktiske opgaver. Han ernæres overvejende gennem Mic-key sonde, men får også mos og grød.

Du vil indgå i et samarbejde med forældrene og er med til at give dem mulighed for et pusterum i deres hverdag. De ældre søstre er meget glade for deres lillebror og vil indimellem også være omkring ham. Forældrene ønsker en løbende dialog og er åbne for gode ideer og nye tiltag som kan være til fordel for deres søn. De vil gerne inddrages og byde ind med egen viden og erfaringer.

For at besidde stillingen, kræver det indsigt og forståelse for hans sygdom, derfor har vi også nogle forventninger til dig som aflaster



Forventninger til dig

Vi forventer at du er uddannet indenfor omsorgsområdet eller at du har den erfaring der skal til. Du brænder for dit fag og har interesse og erfaring i at arbejde med børn med funktionsnedsættelser. Du er god til at aflæse barnets behov og har fokus på de små ting, som er med til at gøre en forskel. Du trives med selvstændigt arbejde og tager gerne initiativ til aktiviteter og leg afhængigt af overskud og behov. Du kan holde hovedet koldt og foretage kvalificerede faglige vurderinger i pressede situationer. Hertil er det også vigtigt at du har forståelse for at arbejde i et privat hjem. Familien ønsker at du er ikke-ryger og ikke bruger stærke dufte som parfume, stærkt vaskemiddel og lignende, når du er på arbejde hos familien.



Hvad kan vi tilbyde dig

En fast deltidsstilling på ca. 15-20 timer om ugen i gennemsnit hvor du indgår i et fast team i en blandet faggruppe. Du vil få god oplæring og et arbejde hvor du er med til at gøre en forskel.

Vagter 2-3 hverdage om ugen indenfor tidsrummet 7.00-21.00. Det kunne fx hedde kl. 11.00-16.00 eller kl. 15.00-20.00.

Vagt hver 4. lørdag fra kl. 12:00-19:00.

Vågen nattevagt hver 4. lørdag fra kl. 21.00-07.00

Personalemøder med dit team og en Områdeleder der står til rådighed med støtte og sparring

Som ansat i Olivia Danmark vil du blive tilknyttet en fast Områdeleder, der har ansvaret for den daglige drift. Vi har overenskomst med FOA, og du får løn svarende til erfaring og kompetencer.



Ansøgning og kontakt

Ved spørgsmål til stillingen bedes du sende en mail til både Områdeleder Maria Delcomyn på maria.delcomyn@oliviadanmark.dk og til Kathrine Pedersen på kathrine.pedersen@oliviadanmark.dk. Der er ansøgningsfrist den 6. august, dog forbeholder vi os retten til at kalde løbende til samtale, så send endelig din ansøgning afsted i dag. Vi ser frem til at høre fra dig

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (10-24 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær , 2., 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083970

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet