Fyns Politi efterlyser to gerningspersoner, der begik indbrud i en landeejendom i Broby den 21. april 2023.
Der er tale om to ældre borgere, en mand og en kvinde, som begge havde hver sin hund med i snor, da de begik indbruddet. Vi formoder, at der er tale om et ægtepar/kærestepar.
Fyns Politi offentliggør i forbindelse med efterlysningen to billeder af de formodede gerningspersoner i håb om at få hjælp fra offentligheden.
Signalement af gerningspersoner:
Mand: dansk, 50-55 år, ca. 180 cm, almindelig til kraftig af bygning, skaldet.
Kvinde: dansk, 50-55 år, ca. 165 cm, almindelig til kraftig af bygning, gråt hår og anvender briller.
Har man oplysninger i sagen, bedes man kontakte Fyns Politi på 114.