Fast nattevagt søges som social- og sundhedsassistent på Plejehjemmet Åløkkeparken

dato

Du har nu mulighed for at blive fast nattevagt på Plejehjemmet Åløkkeparken.

Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent til fast stilling.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer. 28 timer i nattevagt og ved fuld tid fordeles resten af timerne som udgangspunkt i andet vagtlag.

Der er arbejdsweekend hver anden uge i ulige uger, og vi arbejder efter 5-2 princippet i denne nattevagt.

Det betyder du i ulige uger arbejder mandag + tirsdag samt fredag, lørdag og søndag og i lige uger arbejder mandag + tirsdag.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller 1. september 2026.



Plejehjemmet Åløkkeparken

Åløkkeparken består af 48 beboere fordelt på seks mindre bo-enheder med hver otte lejligheder. Derudover har vi en aflastningsafdeling. Fælles for hele huset er en hyggelig og hjemlig atmosfære, hvor faglighed og nærvær går hånd i hånd.

Sommer 2026 omdannes boenhed D. stuen til en boenhed, hvor beboerne har et udvidet behov for pleje, omsorg og individuel pædagogisk støtte for at trives.

Vi står midt i en spændende udviklingsproces på hele Åløkkeparken og søger derfor medarbejdere, der har lyst til aktivt at bidrage både fagligt og kollegialt.



Aflastningen Åløkkeparken

På aflastningen skaber vi et trygt og rart sted for borgere med demens som aflastes fra eget hjem. Vi har 6 rul aflastningspladser, hvor borgere kommer fra mandag til fredag hver 3. eller 6. uge.



Hos os vil du opleve:

  • En arbejdsdag med skønne øjeblikke, hvor du virkelig kan gøre en forskel for andre
  • Frie rammer, hvor I sammen og selvstændigt tilrettelægger arbejdsopgaverne i teamet
  • Grundig oplæring
  • Kolleger, der møder hinanden og borgerne med en positiv indstilling, nærvær, respekt og ordentlighed


Fagligt arbejder vi som helhed ud fra Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg. Vi bruger blomstringsmodellen i vores tilgang til det enkelte menneske, og vi blev registreret Eden hjem juni 2026

Vi tilbyder et 3 dages undervisningsforløb i Eden Alternative.

Vi vægter læring og faglig udvikling højt, både af de nye i faget og de garvede der jo også kan lære nye metoder. Vi har mange elever i huset, både SSH og SSA. Vores mål er at få nogle supergode kollegaer, når de er færdiguddannede.



Om stillingen

Du vil sammen med din kollega have ansvaret for Åløkkeparken om natten og være med til at skabe rammen for gode nætter for beboerne. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • At bidrage til sammenhæng i beboernes forløb gennem gode observationer og dokumentation af dem. Vi arbejder i Nexus, så det er en fordel, hvis du kender systemet, ellers er der god mulighed for oplæring
  • Kontakt med både beboerne, pårørende og samarbejdspartnere
  • Medicinhåndtering og ansvar som SSA
  • Koordinere og udføre opgaver inden for grundlæggende pleje og rehabilitering
  • Koordinere opgaver og informationer mellem teams


Om dig

Vi søger en kollega, der sætter faglighed højt og brænder for sammen med sin kollegaer, at tage ansvaret for beboernes trivsel om natten. Det er vigtigt, at du er selvstændig, ansvarlig og mødestabil. Samtidig har vi brug for en holdspiller, der løfter samarbejdet i teamet og tager medansvar for helheden, og som er med til at skabe og bevare det gode arbejdsmiljø, vi har på Åløkkeparken.



Derudover ønsker vi os, at du:

  • Er uddannet Social- og sundhedsassistent
  • Arbejder omsorgsfuldt og er god til at få øje på beboeren i sin helhed
  • Har viden om og erfaring med at arbejde med beboere med demens og psykiatriske sygdomme
  • Kan reflektere over egen praksis og tilegne dig ny viden og ændre rutiner
  • Er rummelig og har et godt overblik – også når tingene ikke går helt som planlagt
  • Har gode danskkundskaber både mundtligt og skriftligt


De kommunale Plejehjem
Vores vision
Sammen skaber vi muligheden for, at du som beboer kan leve et trygt og værdigt liv med mening og livsglæde.
Som medarbejder er din faglighed og dit nærvær afgørende for, at visionen bliver til virkelighed.

Vores mission
Vi skaber sammen et sted, hvor borgere, der har behov for pleje, omsorg og støtte, kan leve, bo og føle sig hjemme.
Dit arbejde bidrager til at gøre Plejehjemmet til et varmt og trygt sted, hvor beboernes livskvalitet er i centrum.

Vores værdier
Vores daglige arbejde bygger på fire værdier, som du som medarbejder er en vigtig del af:

Faglighed
Vi ønsker at se ansvarlige fagprofessionelle. Vi leverer professionel og kvalificeret pleje og omsorg, som tager udgangspunkt i beboerens behov og ressourcer. Vi arbejder rehabiliterende og udviklende for at støtte beboernes selvstændighed.

Samarbejde
Vi ønsker at se tillidsfulde fællesskaber. Vi tror på tværfagligt samarbejde og dialog mellem medarbejdere, beboere, familie og frivillige. Sammen skaber vi et trygt og meningsfuldt fællesskab.

Nysgerrighed
Vi ønsker at se interesserede ansatte. Vi er åbne og interesserede i beboernes livshistorier, behov og ønsker. Vi arbejder kontinuerligt på at lære nyt og udvikle vores praksis til gavn for beboerne.

Imødekommenhed
Vi ønsker at se hjælpsomme ansatte. Vi møder alle med respekt, varme og åbenhed. Vi skaber en kultur, hvor alle føler sig velkomne og trygge.

Vi forventer derfor, at du kan se dig selv arbejde med kerneopgaven ud fra vores fælles vision, mission og værdier.



Yderligere oplysninger
Vil du gerne høre mere, er du meget velkommen til at ringe til leder Lene Eg Andreasen på tlf. 72 53 28 01 (ferie i uge 31,32,33), lederspire Sandie Camilla Honore 7253 4465 (Ferie i uge 30,31,32), TR Birgitte Hviid på tlf. 72 53 57 97 eller planlægger Karen Nissen på tlf. 72 53 88 53 (Ferie i uge 33)



Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Faaborg-Midtfyn Kommune er en røgfri arbejdsplads.



Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest d 16. august 2026

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.



Ansættelsessamtaler

Ansættelsessamtaler afholdes løbende og senest d. 25. august 2026 på Plejehjemmet Åløkkeparken, Åløkkevej 4, Brobyværk, 5672 Broby.

Inviteres du til samtale, skal du til samtalen medbringe kontaktoplysninger på to tidligere arbejdsgivere/nærmeste ledere til indhentelse af reference.



Referencer og straffeattest

I forbindelse med tilbud om ansættelse indhentes mundtlig reference fra tidligere arbejdsgiver/seneste ansættelsessted. Skriftlige referencer kan sendes sammen med ansøgningen.

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest, som indhentes ved tilbud om ansættelse.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Plejehjemmet Åløkkeparken, Åløkkevej, 5672 Broby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8829761b-fda6-4198-93a6-dcd5568bfdc5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler