Faaborg-Midtfyn Kommune: Faglig velfunderet person til Dagtilbuddet Broby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Det Socialfaglige Område i Faaborg-Midtfyn Kommune søger en fagligt velfunderet person 30 timer ugentlige med start senest 1. december 2023.

Det Socialfaglige Område er del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi beskæftiger en bred vifte af fagligheder herunder bl.a. pædagoger, ergoterapeuter og undervisere. Det Socialfaglige Område tilbyder aktiviteter, støtte, erhverv og undervisning til målgrupper med særlige behov.

Målgruppen du kommer til at arbejde med er borgere med udviklingshæmning, der er visiterede efter § 103 og § 104 i Serviceloven.

Dagtilbuddet Broby er primært et aktivitets- og samværstilbud med aktiviteter, kreative værksteder, idræt/bevægelse samt serviceopgaver, der løses af borgerne. Dagtilbuddet er pt. delt i 3 grupper, hvor du vil blive tilknyttet gruppen ”Idræt og Samvær”.
  
Vi tilbyder
Muligheden for at være sammen med 20 borgere med forskellige særlige behov i Idræt og Samvær.
Et spændende og alsidigt job med 12 kollegaer, der forstår at komplementere hinanden og i øvrigt arbejder på tværs af de tre grupper.
En arbejdsplads, hvor vi kan se humoren i det skæve og hvor glæden ved at være sammen med borgerne skinner igennem.
En fast forankring i vores faglige fundament som bygger på KRAP, Recovery og Den Rehabiliterende Tilgang, hvor opgaven med borgerne er i centrum.
En hverdag, der i Idræt og Samvær er bygget op omkring bevægelse, men også af samvær med borgerne i forskellige aktiviteter. Hver medarbejder er kontaktperson for et antal borgere, hvor en del af opgaven bl.a. er deltagelse i div møder samt dokumentation i forhold til borgernes mål.

Vi har brug for en kollega der

  • har et fagligt engagement, som du sætter i spil både i gruppen og på hele arbejdspladsen.
  • har kendskab til det socialfaglige område.
  • er struktureret og har en reflekterende tilgang til implementering og fastholdelse af nye tiltag.
  • er indstillet på, at omsorg og personlig pleje for vores borgere er en naturlig del af arbejdet.
  • er stabil, fysisk og psykisk robust med et godt drive, men som samtidig er tålmodig og rummelig i samværet med borgerne.
  • er indstillet på, at vi i Dagtilbuddet Broby løfter opgaverne i flok uanset uddannelse, ligesom vi gerne hjælper hinanden på tværs af grupperne.
  • gerne igangsætter aktiviteter og tør gå forrest og samtidig evner at motivere borgerne til at være med.
  • har gode skriftlige færdigheder og hvor it-kompetencer er en naturlig del af dit faglige virke.
  • ser borgeren, er tålmodig og har øje for de små skridt, som borgerne tager.
  • har personlige og faglige kompetencer, der gør det muligt for dig både at være holdspiller, men også at turde tage selvstændigt ansvar for at varetage dine opgaver og ansvarsområder.
  • har kørekort kat B og som gerne vil køre vores 8 personers bus, når vi skal transportere borgere.
  • har kendskab til KRAP, Recovery og Den Rehabiliterende Tilgang. Eller som er villig til at tilegne sig viden om og bruge det som fagligt fundament.
  • kan spille musik og som gerne spiller op til fællessang eller som har stor viden om sanseintegration. Dette er ikke en forudsætning for at søge stillingen, men vil være et plus oven i alt det andet.    

Uddannelsesbaggrund
Du kan fx være pædagog, ergoterapeut eller have en anden social-faglig uddannelse. Det vigtige er, at du kan bringe din faglighed i spil i samarbejdet omkring borgeren.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er en fast stilling på 30 timer ugentligt.
Arbejdstiden ligger placeret i hverdagene kl. 7-16
Tiltrædelse senest 1. december 2023

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Mette Johansen på mejoh@fmk.dk. Skriv dine spørgsmål og dit telefonnummer, så ringer jeg dig op hurtigst muligt.
 
Ansøgningsfrist
Mandag d. 9. oktober 2023 kl. 12:00

Samtaler
Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 23. oktober 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Faaborg-Midtfyn Kommune, Egeballe 4, 5672 Broby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://faaborgmidtfyn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=44817a3a-4df3-4f50-90c8-f0339f90c63c

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909264

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet