Faaborg-Midtfyn er årets højdespringer i DI-undersøgelse

dato

Faaborg-Midtfyn Kommune har oplevet en markant fremgang i Dansk Industris årlige opgørelse over kommunernes lokale erhvervsvenlighed, hvor kommunen er rykket 54 pladser frem.

Traditionen tro sender Dansk Industri hvert år en opgørelse ud i september, hvor de vurderer kommunernes lokale erhvervsvenlighed på baggrund af både statistik og svar fra virksomheder. I årets undersøgelse er Faaborg-Midtfyn Kommune årets højdespringer, idet vi er gået frem med hele 54 pladser.

Det er især, når vi ser på virksomhedernes svar, at vi finder grunden til den positive fremgang. Her er Faaborg-Midtfyn Kommune faktisk gået frem på alle parametre.

Dialogen og samarbejdet med virksomhederne er af høj prioritet. Derfor glæder det mig, at de virksomheder, som har deltaget i undersøgelsen, oplever et styrket samarbejde, og jeg håber på, at det også gælder de resterende virksomheder i kommunen. Det gode resultat skyldes også vores tætte samarbejde med de andre fynske kommuner og især Faaborg-Midtfyns Erhvervsråd, der gør en stor indsats for at skabe et bedre erhvervsklima og gode samarbejder.

Spørger man virksomhederne i kommunen, om de vil anbefale andre virksomheder at etablere sig her, svarer over 60 pct. ”ja”. Til sammenligning lå det tal sidste år på 47 pct.

Det bekræfter os i, at vi er på rette vej. Vi har i år udarbejdet en ny erhvervs- og turismestrategi, hvor det netop er målet, at der i 2027 er 60 pct., som vil anbefale os til andre. Derfor er resultatet meget positivt, men vi ved også, at en høj placering i målingen kræver hårdt arbejde over længere tid.

Også når det gælder kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft er kommunen rykket i den gode retning fra plads nummer 66 til plads nummer 19. Også her er dialogen afgørende, da vi ifølge borgmesteren er blevet bedre til at samarbejde med virksomheder og andre fynske kommuner, når det drejer sig om at skaffe arbejdskraft til konkrete jobordrer. Har vi ikke selv en ledig, der matcher et job, så undersøger vi, om andre kommuner har.

Virksomhederne oplever ligeledes en øget tilfredshed, når det handler om kompetent og effektiv sagsbehandling af bl.a. afsluttede sygedagpengeforløb og byggesager. I sidstnævnte kategori er vi rykket fra plads nummer 78 til plads 16, til trods for at ventetiden i kommunen steget. Det kan skyldes, at udbredelsen af forhåndsdialog før myndighedsbehandling for alvor er slået igennem.

Ét område stikker dog ud i undersøgelsen, nemlig uddannelse. Her var kommunen sidste år placeret på plads nummer 24, mens vi i år ligger som nummer 59. Det er især trivslen på folkeskolerne, der trækker i den forkerte retning. Et område, som vi i Faaborg-Midtfyn Kommune har stort fokus på med en ekstraordinær stor indsats, der netop beskæftiger sig med børn- og unges mentale og fysiske trivsel, understreger borgmesteren.

Alt i alt er vi selvfølgelig glade for, at det primært er gået den gode vej i DI’s undersøgelse i år, men hvert år oplever vi nogle udsving, og det gør vi også i år – både den ene og anden vej. Derfor er det vigtigste for os den daglige kontakt og tilbagemelding fra borgere og virksomheder.

Fakta om DI’s undersøgelser:

- DI’s undersøgelse ’Lokal Erhvervsvenlighed’ udkommer hvert år i september og er sammensat af to typer af indikatorer, der vægter 50/50: Et spørgeskema til virksomheder og statistik.

- I alt har 70 virksomheder i Faaborg-Midtfyn Kommune besvaret undersøgelsen.

- Besvarelserne repræsenterer minimum 1975 arbejds


https://www.fmk.dk/nyheder/nyheder-2024/stor-fremgang-faaborg-midtfyn-kommune-er-aarets-hoejdespringer-i-di-undersoegelse/
Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune