Bliv tilkaldevikar på Sophiagård Elmehøjen og gør en forskel for udviklingshæmmede beboere

dato

Har du hjertet på rette sted, og søger du et fleksibelt og meningsfuldt arbejde? Vi søger engagerede tilkaldevikarer, som har lyst til at træde til ved sygdom, kurser og lignende, og som vil være med til at skabe en tryg og genkendelig hverdag for vores beboere.

Om os

På Sophiagård Elmehøjen bor der i alt 23 udviklingshæmmede unge og voksne. De er fordelt på tre nabohuse, hvor vi i alt er ca. 40 dedikerede medarbejdere.

Her har beboerne mulighed for at bo og arbejde på forskellige værksteder, som blandt andet tæller haveværksted, væveri/filt, madlavning, bo-træning, træværksted, landbrug, og et lysedypperi.
Vores arbejde tager udgangspunkt i Rudolf Steiners pædagogik og det antroposofiske menneskebillede, men forhåndskendskab til antroposofien er ikke et krav. Det vigtigste er, at du deler vores anerkendende tilgang i omgangen med beboerne.


Vores medarbejdere dækker døgnet rundt:
• Hverdage (man-fre): kl. 06.30 - 21.30.
• Weekend (lør-søn): kl. 08.30 - 21.30.
• Der kan desuden forekomme sovende nattevagter i tidsrummet kl. 21.30 – 06.30/08.30.

Om dig

Når du er på arbejde, træder du ind i beboernes hjem. Din fornemmeste opgave er at stille dig til rådighed og støtte op om deres dagligdag. Et afgørende pædagogisk udgangspunkt for os er, at hverdagen er anlagt rytmisk og genkendeligt.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
• Hjælp og støtte til personlig hygiejne, madlavning, rengøring og tøjvask.
• Ledsagelse til fx lægebesøg.
• Deltagelse og støtte i beboernes arbejde på værkstederne.
• Varetagelse af beboernes sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling.

For at trives i rollen som vikar hos os, forestiller vi os, at:
• Du er mødestabil og har mulighed for at træde til med kort varsel.
• Du er indstillet på skiftende arbejdstider (dag, aften, nat samt weekender).
• Du er tydelig og rammesættende, og kan skabe tryghed på en anerkendende og kærlig måde.
• Du sætter beboeren i centrum og har blik for deres individuelle udviklingspotentiale.
• Du er omstillingsparat, når hverdagen kræver, at du lynhurtigt flytter fokus til en anden opgave.

• Du kan forpligte dig til at arbejde minimum to vagter pr. md.
• Du har mod på at lære – og er ikke bange for at begå fejl.

Det praktiske


Ansøgningsfrist: Senest den 26. juli 2026
Ansøgning: Vi modtager kun ansøgninger sendt til mail: karina@elmehoejen.dk
Samtaler: Vi afholder samtaler fra uge 33.
Bemærk venligst, at det af hensyn til beboerne ikke er muligt at komme på besøg inden en samtale.
Du kan læse meget mere om os på vores hjemmeside: www.if-oelsted.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Den Selvejende Institution Sophiagård Elmehøjen, Ølstedgårdsvej, 5672 Broby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/83d0d753-e60c-4542-9e03-6c02dcd97d39

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet